Til dig, der primært kører i hverdagen
Bruger du særligt bilen til at pendle til og fra arbejde, samt til hverdagskørsel i bytrafik, kan en stationcar eller en hatchback være et passende valg. Disse bilmodeller tilbyder en god balance mellem komfort og praktisk plads til både passagerer og bagage. Det gør dem til et alsidigt valg, der passer til de fleste husstande.
Til dig, der har brug for en bil med ekstra godt vejgreb og fremkommelighed
Kører du ofte på varierende vejunderlag, som grusveje eller skovveje, eller trækker du en trailer eller anden tung last, vil en SUV eller en terrænkørende model passe dig bedst. SUV'er har højere frihøjde, bedre fremkommelighed og kan klare mere udfordrende køreforhold. En bil med firehjulstræk er ligeledes et godt valg, da den giver bedre vejgreb og stabilitet på eksempelvis sne, is og grus. Det er særligt fordelagtigt, hvis du kører i varierende vejrforhold eller jævnligt trækker en trailer.
Til dig, der vil bruge bilen til rejser og camping
Hvis du vil have en bil, der fungerer både til hverdagen og længere udflugter, er en campervan det perfekte valg. En campervan passer til dig, der har brug for ekstra meget plads til bagage og udstyr, samtidig med at du ønsker høj komfort og stabil kørsel på længere strækninger.
Mercedes-Benz Marco Polo er udstyret med sovepladser, køkken og er den perfekte campervan til længere eventyr.
Til dig, der er på udkig efter den ultimative køreroplevelse
Står køreglæde øverst på prioriteringslisten, kan en sportsvogn være det rette valg. Mercedes-Benz tilbyder flere modeller, der kombinerer performance, maksimal ydeevne og eksklusivt design. Resultatet er en enestående køreroplevelse, hvor præstation, design og komfort går op i en højere enhed og gør hver tur til noget særligt. Mercedes-Benz tilbyder et bredt udvalg af sportslige bilmodeller, fra
elegante coupéer, åbne
cabrioleter og roadsters til
højtlydende AMG-modeller.