Rækkevidden for din eldrevne varebil fra Mercedes-Benz afhænger i første række af bilens konfiguration, især af valget af den maksimale hastighed. Den faktiske rækkevidde afhænger desuden af den individuelle køremåde, vej- og trafikforhold, udetemperaturen, anvendelsen af klimaanlæg, varme og andre elektriske forbrugere. Effektindikatoren og rekuperationstrinene hjælper dig med at udnytte batteriets opladning så effektivt som muligt og opnå en stor rækkevidde.
Den maksimale hastighed bør vælges i overensstemmelse med køreprofilen. Er din bil først og fremmest på tur i byen, eller kører du ofte på motorvejen? Standardmæssig når din eldrevne varebil en maksimal hastighed på 130 km/t. Du bør imidlertid være opmærksom på, at øgede hastigheder som regel påvirker rækkevidden negativt.