
eVito Tourer. Spørgsmål og svar.
Hvordan optimeres bilens rækkevidde? Er der garanti på batteriet? Hvad koster eVito?
Du har sikkert mange spørgsmål, hvis du overvejer at skifte fra en Vito Tourer med forbrændingsmotor til en eVito.
Herunder besvarer vi en række af de oftest stillede spørgsmål om eVito. Ønsker du yderligere oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte din Mercedes-Benz forhandler.
Ofte stillede spørgsmål om eVito.
-
Egner eVito Tourer sig til mine daglige transportopgaver?
Med EQ Ready appen kan du bedre planlægge dit skifte til elektrisk mobilitet. Du kan f.eks. se, om eVito kan gennemføre din arbejdsdag på en enkelt opladning.
Appen analyserer dine daglige ture og din kørestil, og på det grundlag udarbejder den en kørselsprofil, som viser, om en eldreven Vito kunne være interessant for dig.
Download EQ Ready App og få svar på, om vores rækkevidden på eVito Tourer dækker dit kørselsbehov.
-
Hvordan oplader jeg min eVito Tourer?
Du har forskellige opladningsmuligheder, og det mest nærliggende vil være en Mercedes-Benz wallbox eller en løsning, som vi skræddersyr til dig på din virksomhedsadresse.
Desuden etableres der løbende flere og flere offentlige ladestationer, og ved en DC-hurtigladestation kan du oplade din eVito Tourer PRO fra 10 til 80 % med op til 80/110 kW ladeeffekt på 35-45 minutter.
Med det fleksible ladesystem er du forberedt til mange forskellige ladesituationer, da sættet altid giver dig den passende ladeløsning lige ved hånden.
-
Hvorledes bliver min kørsel mest effektiv?
Med eVito Tourer PRO følger 3 forskellige kørselsprogrammer og 5 rekuperationstrin til understøttelse af effektiv kørsel. Begge funktioner gør det muligt for dig at optimere energiforbrug og dermed aktionsradius.
I rekuperationstrinnet "D Auto" hjælper den automatisk tilkoblede ECO assistent dig med at udnytte batteriopladningen bedst muligt, da assistenten selv tilpasser rekuperationstrinnet i henhold til køresituationen.
-
Hvor meget plads er der i eVito Tourer PRO?
eVito Tourer PRO har samme store passagerafdeling som en Vito Tourer med forbrændingsmotor, idet batterierne befinder sig i undervognen. Dvs. der er plads til op til 8 passagerer ud over føreren.
-
Hvor ofte skal min Mercedes-Benz eVito Tourer til service?
Årlig vedligeholdelse er nødvendig for at sikre, at højvoltskomponenterne og de øvrige køretøjsdele er driftssikre. Med den medfølgende vedligeholdelsespakke er det årlige serviceeftersyn gratis for dig i fire år. Hvis det er nødvendigt at udskifte dine batterier, er det omfattet af dit battericertifikat, der gælder i otte år eller op til 160.000 kørte kilometer.
Har du yderligere spørgsmål til serviceeftersyn af elkøretøjer, bedes du kontakte din Mercedes-Benz forhandler.
-
Hvad er mest økonomisk for mig - en eVito eller en Vito med forbrændingsmotor?
Afhængig af anvendelse og den økonomiske støtte, som der gives til elektrisk mobilitet, kan de samlede driftsomkostninger (TCO) for en eldreven varevogn bestemt være på niveau med omkostningerne for et køretøj med forbrændingsmotor.
-
Skal batteriet købes eller leases separat?
Batteriet indgår allerede i købsprisen på din eVito Tourer PRO, og der er ingen ekstra omkostninger for batterileje. Den økonomiske risiko ved et batteriskift, hvis batteriets kapacitet falder drastisk, sikres af battericertifikatet, som gælder op til 8 år efter første indregistrering - eller op til 160.000 kørte kilometer.
Hvis du har yderligere spørgsmål til batteri og battericertifikatet, bedes du kontakte din Mercedes-Benz forhandler.
-
Hvad er forskellen mellem AC- og DC-opladning?
Batteriet oplades altid med jævnstrøm (DC), som er direkte til rådighed ved DC-hurtigladestationer. Med den høje ladeeffekt er det således muligt at foretage en hurtig opladning og dermed hurtigt opnå udvidet aktionsradius.
Ved AC-opladning via wallbox eller det almindelige elnet1 modtager køretøjet vekselstrøm (AC), som af en AC-On-Board-lader i køretøjet omdannes til jævnstrøm og først derefter tilføres batteriet.
-
Hvilke konnektivitetstløsninger for eVans kan jeg få til min eVito?
En lang række af de mange Mercedes me connect-tjenester er også til rådighed for Mercedes-Benz eVans. 'Remote- og navigationstjenester' fås eksklusivt til eldrevne biler og giver bl.a. mulighed for bekvem opladning samt forklimatisering. Ved ruteplanlægning indregnes både ladestop og opladningstider, således at den helt præcise transporttid udregnes.
Kontakt din Mercedes-Benz forhandler og hør mere om Mercedes me connect til din eVito.
-
Er der garanti på batteriet?
Hvis kapaciteten af dit batteri falder under grænseværdien på 120/180 Ah af restkapaciteten inden for de første 8 år - eller de første 160.000 km - efter første indregistrering, er du sikret via battericertifikatet. Battericertifikatet er inkluderet i købsprisen, og vi dækker naturligvis også omkostningerne ved et evt. batteriskift.
-
Medfølger der et ladekabel ved køb af en Mercedes-Benz eVito Tourer?
Et opladekabel indgår ikke som standardudstyr, når du anskaffer dig en eVito Tourer PRO fra Mercedes-Benz.
Som ekstraudstyr kan du bestille et type 2 ladestik - vælg mellem 5 eller 8 meter.
Hvis du har yderligere spørgsmål til ladekabler, bedes du kontakte din Mercedes-Benz forhandler.
-
Hvad er rekuperationstrin?
Ved rekuperation genindvindes der energi, når køretøjet bremser. Eksempelvis oplades batteriet ved kørsel ned ad bakke, i stedet for at miste energi i form af varme ved opbremsning.
Hvor stærkt der skal rekupereres, kan du selv indstille ved hjælp af ratgearpaddles. Du kan vælge mellem 5 trin:
- D++ (0 m/s²)
- D+ (-0,5 m/s²)
- D (-1,0 m/s²)
- D- (-1,5 m/s²)
- D Auto
I rekuperationstrinnet D Auto hjælper den automatisk tilkoblede ECO assistent dig med at udnytte batteriopladningen bedst muligt, da den selv tilpasser rekuperationstrinnet i henhold til køresituationen.
-
Hvor hurtigt kan jeg køre i min eVito Tourer?
Som standard kan din eVito Tourer PRO nå en maksimal hastighed på 140 km/t. Med div. ekstraudstyr kan du øge den maksimale hastighed til 160 km/t, men du bør være opmærksom på, at øgede hastigheder som regel påvirker aktionsradiussen negativt.
-
Hvilken aktionsradius har min eVito Tourer på en almindelig arbejdsdag?
Aktionsradius for din eVito afhænger først og fremmest af bilens konfiguration, især af valget af den maksimale hastighed. Den faktiske aktionsradius afhænger desuden af den individuelle køreprofil, vej- og trafikforhold, udetemperaturen, anvendelsen af klimaanlæg, varme og andre elektriske funktioner.
Ydelsesindikatoren og rekuperationstrin hjælper dig med at udnytte opladningen så effektivt som muligt og dermed opnå størst mulig aktionsradius.
-
Hvilket ladestik kan min eVito Tourer oplades med?
Combined Charging System (CCS) giver dig og din eVito Tourer PRO stor fleksibilitet ved ladestationer og wallboxe.
CCS oplader med op til 11 kW vekselstrøm (AC) - og med op til maks. 80/110 kW jævnstrøm (DC).
Hvis oplader din eVan via elnettet hjemme hos dig selv eller i byen, er det vigtigt, at du læser Sikkerhedsstyrelsens råd og vejledning. Klik her!