Nå frem til kunderne hurtigt og pålideligt – uden uplanlagte omveje.

Med denne digitale tjeneste kan du sikre dig, at den foreslåede rute passer til din varebils mål, før du kører afsted. Uanset om din varebil har højt tag, ekstra langt karrosseri, anhænger eller øget nyttelast tages der højde for bilens og om nødvendigt anhængerens mål, allerede under ruteplanlægningen. Denne proces vil udelukke ruter, der ikke er egnede for dig på grund af højdebegrænsninger, svingradius, vejbredde og andre parametre.

Fordele

Fordelene kort og godt.

  • Optimeret destinationsstyring baseret på længde, bredde, højde og bilens tilladte totalvægt
  • Undgår ruter, der er for smalle eller ikke tillader gennemkørende trafik
  • Send ruter til bilen via Send2Car og start navigationen med det samme
  • Planlæg ruter direkte i MBUX multimediesystemet
  • Indtast mellemdestinationer i MBUX multimediesystemet
  • Indtast nemt destinationer ved hjælp af stemmebetjening
Grafisk visning af Sprinter Kassevogns mål i Mercedes-Benz appen på en smartphone

Tips

Tips til brug af den digitale tjeneste.

Du kan bruge den praktiske Send2Car-funktion til at dele navigationsdestinationer med dine chauffører. Det fungerer således: Når du indtaster navigationsdestinationen i Mercedes-Benz-app'en, får du en rute, der tager højde for bilens og evt. anhængerens mål. Brug appen til at sende ruten direkte til MBUX multimediesystemet i din varebil. Du eller din chauffør kan så starte navigationen herfra.
Den digitale tjeneste Send2Car fra Mercedes-Benz vises på en smartphone

Opsætning

Sådan bruger du den optimerede destinationsstyring.

Godt at vide

Nyttige oplysninger om optimeret destinationsstyring.

Navigation for anhængere og store biler er kun tilgængelig til Mercedes-Benz Sprinter (typeserie 907/910 fra 02/2022 og frem) med MBUX multimediesystem og navigation. Softwareversionen NTG6 FUP4 er påkrævet for at kunne bruge den digitale tjeneste fuldt ud. Den tilsvarende softwareopdatering (for typeserie 907/910 før 02/2022) kan udføres på et autoriseret Mercedes-Benz værksted mod betaling.
Grafisk visning af bilens mål i Mercedes-Benz appen på en smartphone

Overblik over de digitale tjenester

Vores portefølje til din varebil.