X-Klassen.

Det bedste af to verdener.

Robusthed i sin mest fascinerende form.

Mercedes X-Klasse er en robust og råstærk firhjulstrukket pickup – og med op til 22 cm frihøjde, 60 cm vadedybde, 30 cm tilkørselsvinkel og 45° stigningsevne er den bygget til afveje.

mercedes_benz_x-klasse_packshot_02_1000x600

mercedes_benz_x-klasse_packshot_03_1000x600

Mercedes X-Klasse. Firhjulstræk og masser af overskud.

Mercedes X-Klasse er en robust og råstærk firhjulstrukket pickup – og med 22 cm frihøjde, 60 cm vadedybde, 30 cm tilkørselsvinkel og 45° stigningsevne er den bygget til afveje.

Desuden er X-Klassen suverænt letkørt, uanset om du kører lastet eller tom, på motorvej eller på jagttur. Og den går ikke af vejen for at trække op til tre et halvt ton på krogen.

Men du får også de øvrige klassiske Mercedes karaktertræk med på vejen: Sikkerhed, komfort og dynamiske køreegenskaber.

X-Klasse highlights.

  1. Robusthed
  2. Offroad
  3. Performance
  4. Funktionalitet
  5. Komfort
  6. Design
  7. Sikkerhed
Det kræver et stærkt skelet at trække 3,5 ton.

X-Klassen kan bære mere end 1.000 kg last. Og trække op til 3.500 kg på krogen.

Dét kræver et stabilt og fast grundskelet, og derfor har vi opbygget vores pickup på en solid stigeramme af stål i ultrahøj kvalitet. Du kan altså roligt fylde ekstra på: Værktøj, maskiner, materiel eller sports- og fritidsudstyr.

Den suveræne robusthed er også en gevinst ude i terrænet, hvor en teknisk undervognsbeskyttelse af rustfrit stål beskytter motor, gearkasse og udstødningssystem, når du kører hen over forhindringer.

Trodser naturens kræfter.

Kompromisløs styrke, med firhjulstræk og de forskellige trækfunktioner, terrænudvekslingen og differentialespærren på bagakslen (sidstnævnte er ekstraudstyr), kommer du frem selv i det vanskeligste terræn.

Den store frihøjde på 202 mm – som efter ønske kan opjusteres til 222 mm – giver rigelig plads til terrænet under bilen. Hvis du elsker eventyr, kan X-Klassen på det rette underlag klatre op ad stigninger på op til ca. 100 %, og den er kørestabil på stigninger på op til ca. 49,8°.

Så med Mercedes X-Klasse bliver offroadture endnu sjovere.

Masser af køreglæde forude!

Stig ind, start, og mærk allerede fra lave omdrejningstal den fulde trækkraft. Især den trækstærke V6-cylinder-dieselmotor [X 350 d 4MATIC. Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 11-11,5 km/l; CO2-emission ved blandet kørsel: 236–230]1* vil vække din begejstring med sin suveræne ydelse. DYNAMIC SELECT giver dig 5 køreprogrammer at vælge imellem for køreegenskaber, der enten er komfortable, optimeret til terrænkørsel, sportslige eller særligt effektive. I den manuelle DYNAMIC SELECT-funktion står du selv for at skifte gear med rattets gearpaddles.

De udvidede hjulkasser med de brede fælge og dæk ser ikke kun imponerende ud, de bidrager med deres store sporvidde også til høj tværdynamik i X-Klassen. Ligesom det dynamisk afstemte mulltiophængte hjulophæng på bagakslen. På den måde stiger forventningen ved hver kurve til den næste, og fremdrift bliver til køreglæde.

Et lastareal fuld af muligheder.

„Pick up“ – det tager vi helt bogstaveligt: Med det let tilgængelige lastareal kan du transportere mere end 1.000 kg arbejds- eller sportsudstyr – også selv om det skulle være beskidt eller vådt. Selv mellem hjulkasserne er der plads nok til at laste en europalle på tværs. Hvis lasten har hjørner og kanter, kan ladets beklædning beskytte mod ridser og lakskader, og for at alt bliver på sin plads, hjælper forskellige fastgørelsesmuligheder med at sikre lasten. Og hvis det igen skulle gå hen at blive sent, letter LED-belysningen af ladet arbejdet. Med en anhængerlast på op til 3.500 kg er mere udfordrende ture ikke noget problem – heller ikke transport af båd- og hestetrailere.

Rå udvendigt. Komfortabel indvendigt.

Selv når det går hårdt for sig udenfor, forkæler X-Klassen dig med typisk Mercedes-Benz komfort.

Adgangs- og kørselsgodkendelsessystemet KEYLESS-GO, samt igangsætningshjælpen på stejle stigninger, er din garanti for at komme afslappet afsted. Under kørslen sørger klimaanlægget eller det fuldautomatisk klimaanlæg THERMOTRONIC, som fås som ekstraudstyr, for den ønskede temperatur i kabinen.

Med konnektivitetstjenesterne fra Mercedes me connect modtager du informationer og underholdning via de moderne radio- og navigationssystemer COMAND Online, Audio 20 USB og Audio 20 CD. Komfortundervognen samt de individuelt justerbare sæder for fører og forsædepassager gør de lange ture behagelige, og som ekstraudstyr fås elektrisk justerbare sæder med lændestøtte og sædevarme. Når du er nået frem til destinationen, assisterer parkeringspakken med 360°-kamera dig med at parkere og manøvrere på eventuelt trange områder.

Ved hjælp af det intuitive betjenings- og displaykoncept betjener du alle X-Klassens komfortfunktioner let og ubesværet.

Stærk karakter, sikker stil.

X-Klassen viser sin karakter: Powerdomene under motorhjelmen, den optiske bundbeskyttelse forrest og de udvidede hjulkasser imponerer ved første blik. Når dørene åbnes, mødes du af et stiligt interiør med horisontalt opdelt cockpit. Med de klart adskilte udstyrslinjer PURE, PROGRESSIVE og POWER – kombineret med det stilige original-tilbehør – bliver pickuppen endnu mere din X-Klasse. Lige som de op til 48,3 cm (19 tommer) store letmetalfælge og LED High Performance-forlygter i typisk fakkeldesign. Til udstyrslinjen POWER er 2 farvekoncepter, i sort læder eller nøddebrunt læder, til rådighed. Beklædningen af instrumentpanel og sidebeklædningskanter med kunstlæder ARTICO samt interiørlisterne i aluminium- eller træåredesign er afstemt til det eksklusive læderinteriør.

Sikker stil. Og sikker kørsel.  

Med sin robuste konstruktion er X-Klassen i sig selv garant for høj sikkerhed. Ved at tilføje én eller flere af den lange række sikkerhedsfunktioner, bliver sikkerheden endnu højere.

Forskellige køredynamikregulerings- og bremsesystemer – som ESP® med anhængerstabilisering – kan hjælpe med at registrere kritiske køresituationer og evt. afbøde dem. Desuden kan Mercedes’ velkendte og gennemtestede assistentsystemer hjælpe føreren i trættende eller kritiske køresituationer, eksempelvis vejbaneassistenten eller den aktive bremseassistent.

Endelig - for en sikkerheds skyld – er X-Klassen forsynet med 7 standardairbags og Mercedes-Benz nødopkaldssystemet.

1

X 350 d 4MATIC ifm. 7G-TRONIC PLUS. Brændstofforbrug ved bykørsel/landevejskørsel/blandet kørsel: 9,7-10,0/12,0-12,3/11,1-11,3 km/l; CO2-emission ved blandet kørsel: 236-230 g/km [*]. De faktiske forbrugsværdier afhænger blandt andet af køretøjets vægt og af det valgte udstyr.