Mercedes me Charge

Oplad elbilen med Mercedes me Charge

Oplad elbilen med Mercedes me Charge

For de fleste elbilsejere hænger hverdagen fint sammen, når bilen enten lades hjemme eller på jobbet. Men når sommerferien eller skituren står for døren, er det nødvendigt at kunne lade bilen op på vejen. Med Mercedes me Charge er der nu endnu flere ladestationer at vælge i mellem.

 

I takt med at elbilerne indtager vejene, skyder også flere ladestationer op både i Danmark og i udlandet – herunder blandt andet Ionity netværket. Men flere andre udbydere af opladningsmuligheder byder sig også til. Med Mercedes me Charge er det både muligt at tilgå Ionity netværket, men også mange andre udbydere. Og det kan være en stor fordel, når turen eksempelvis går til udlandet.

“Når man som elbilsejer skal lade sin bil op, er det vigtigt ikke at lade sig begrænse. Derfor har vi gjort det muligt at lade fra andre netværk end vores eget. Det giver maksimal fleksibilitet for kunderne, og netop følelsen af frihed uden begrænsninger er det, vi skal arbejde hen imod,” siger Louise Grimsgård, som arbejder med opladning hos Mercedes-Benz i Danmark og Sverige.

Antallet af tilgængelige ladestandere vokser hele tiden, og målet er, at cirka 80 % af alle ladestandere i EU skal være tilgængelige via tjenesten. Allerede nu kan brugerne af tjenesten benytte cirka 90 % af alle udbydere i Danmark – og afregningen sker automatisk og bekvemt på samme faktura.