Højspændte ambitioner

El- og hybridbiler skal inden for de kommende 10 år udgøre mere end halvdelen af det totale salg af Mercedes-Benz biler. Derfor kan du se frem til en masse nye elektrificerede modeller i den nærmeste fremtid – og næste model i rækken er A 250 e plug-in hybrid.

Ambitions

Højspændte ambitioner

El- og hybridbiler skal inden for de kommende 10 år udgøre mere end halvdelen af det totale salg af Mercedes-Benz biler. Derfor kan du se frem til en masse nye elektrificerede modeller i den nærmeste fremtid – og næste model i rækken er A 250 e plug-in hybrid.

Det er ingen hemmelighed, at Mercedes-Benz har store ambitioner for salget af el- og plug-in hybridbiler. Men måske vil det overraske, at fabrikken allerede inden for de kommende 10 år vil øge produktionen af elektrificerede biler, så de udgør over halvdelen af det globale salg. Samtidig er det målet, at porteføljen af nye biler gøres CO2-neutral inden 2039 – altså 20 år fra nu. Disse mål skal opnås ved blandt andet at tilbyde mindst ét elektrisk alternativ i hvert segment, og disse skal så suppleres med en række plug-in hybrider af næste generation. Nyeste skud er A 250 e plug-in hybrid, som allerede kan bestilles i Danmark – både som hatchback og som sedan.

Ambitions

Op til 70 kilometer på ren el

A 250 e plug-in hybrid tilhører den seneste generation af plug-in hybrider fra Mercedes-Benz, og det betyder blandt andet, at modellerne kan køre helt op til 70 kilometer på ren el (WLTP), og at batteriet eksempelvis er vandkølet. Faktisk er der tale om en helt ny og moderne teknologi, som er bygget op på samme måde, som man ville gøre det i en fuldt elektrisk bil. Gør du dig mest i bykørsel vil du opleve, at den elektriske rækkevidde er tilstrækkelig til, at du oftest vil kunne tilbagelægge dine ture udelukkende på strøm. Kun på de længere ture ud af byen får du brug for brændstofmotoren.

Ambitions

Og er du pendler med mange kilometers forbrug dagligt, vil du nyde godt af lokal og emissionsfri kørsel i byområderne kombineret med 160 stærke benzinhestekræfter til underholdende kørsel på lande- og motorveje. Hemmeligheden bag den usædvanligt lange rækkevidde for en plug-in hybrid er det 15,6 kWh store batteri.

Foruden en samlet systemeffekt på 218 hestekræfter, sikrer det også en accelerationstid på blot 6,6 sekunder fra 0 til 100 kilometer i timen, mens du alene på strøm kan køre op til 140 kilometer i timen. Også opladningen går stærkt. Med en hjemmemonteret wallbox tager en opladning fra 10 til 100 procent under to timer, og allerede i løbet af foråret 2020 bliver det også muligt at bruge én af de mange hurtigladere. Og så tager det blot 25 minutter at lade batteriet fra 10 til 80 %.

Inside

Digital kabine med mere udstyr

Og så går du naturligvis ikke ned på udstyr. Sæt dig bag rattet af A 250 e plug-in hybrid, og du mødes af et væld af standardfeatures. For eksempel den fuldt digitale instrumentering, som smelter sammen med den store touch-skærm på midterkonsollen. Med disse skærme kan du gå på opdagelse i det intelligente MBUX (Mercedes-Benz User Experience) – det nye infotainmentsystem, som lærer dine personlige vaner at kende over tid.
 

Ambitions

Derudover er plug-in hybriden også udstyret med bakkamera og parkeringssensorer både foran og bagi, KEYLESS-GO nøglefri start, sportslige 17” letmetalfælge, knivskarpe LED High Performance forlygter samt MB Navigation. Er det alligevel ikke nok, kan du naturligvis tilføje yderligere features som for eksempel AMG pakken, der giver A-Klassen et endnu mere sportsligt look – eller Premium pakken, som blandt andet indeholder et opgraderet audioanlæg, større skærm til instrumentering og ambientebelysning med hele 64 forskellige farver.