Batterifabrikken skruer op for tempoet

Nu kommer de nye plug-in hybrider

Daimlers koncernchef, Dieter Zetsche, sammen med delstaten Saxens premierminister, Michael Kretschmer, og to lærlinge fra Accumotive inspicerer batteripakken til en Mercedes-Benz EQC.

Batterifabrikken skruer op for tempoet

Det går stærkt med elektrificeringen hos Mercedes-Benz. Batterifabrikken i tyske Kamenz vil allerede inden årsskiftet have fordoblet sin arbejdsstyrke og beskæftige 1.000 medarbejdere – et år før planlagt.

Det går stærkt med elektrificeringen hos Mercedes-Benz. Batterifabrikken i tyske Kamenz vil allerede inden årsskiftet have fordoblet sin arbejdsstyrke og beskæftige 1.000 medarbejdere – et år før planlagt.

Den Daimler ejede batteriproducent Accumotive blev grundlagt i 2009 og indviede sin fabrik i tyske Kamenz i 2012. Siden har man produceret flere end 200.000 litium-ion-batterier. Nu skruer man tempoet yderligere i vejret og vil inden årsskiftet have ansat 500 nye medarbejdere – et år før planlagt. Fabrikken forbereder sig dermed på en markant forøgelse af produktionen af batterierne til elbilen EQC i løbet foråret 2019.

Batterifabrikken skruer op for tempoet

Tyske Kamenz er omdrejningspunktet for Daimlers batteriproduktion, som totalt omfatter otte fabrikker i Tyskland, USA, Kina og Thailand. Centrum for udvikling er placeret i Kamenz, hvor man også har investeret næsten en halv milliard euro i et nyt og 80.000 kvadratmeter stort produktionsanlæg. Den nye fabrik skal være helt CO2-neutral og vil blandt andet forsyne sig med el fra solceller kombineret med stationær lagring.

Foruden batterier til Mercedes-Benz EQC producerer Accumotive også batterier til plug-in hybrider og mild-hybrider med 48-voltssystem. Fabrikken producerer også stationære batterier til bygninger og ejendomme – og snart også de batterier, som kommer til at drive elektrificerede versioner af varebilerne Vito og Sprinter.