Fremtidens biler vil kommunikere med mennesker.

Hvordan kan vi skabe tillid mellem menneske og maskine i en fremtid med selvkørende biler? Det er sådanne spørgsmål, der optager Mercedes-Benz’ fremtidsforskere.

Fremtidens biler vil kommunikere med mennesker.

Hvordan kan vi skabe tillid mellem menneske og maskine i en fremtid med selvkørende biler? Det er sådanne spørgsmål, der optager Mercedes-Benz’ fremtidsforskere.

Mange forbinder digitalisering med lige dele fascination og usikkerhed. Fascination over de mange nye og spændende muligheder, som teknologierne giver, og samtidig usikkerhed ved tanken om en automatiseret fremtid, hvor stadig færre opgaver udføres af mennesker.

"Hos Mercedes-Benz er vi overbeviste om, at digitalisering er nødt til at have mennesket i centrum," siger Jasmin Eichler, leder af afdelingen for fremtidsforskning hos Mercedes-Benz’ moderselskab, Daimler AG.

“Fremtidens biler vil kommunikere med mennesker”
Se igen

For at imødegå nogle af de problemstillinger, der viser sig i takt med den digitale udvikling, arbejder Mercedes-Benz med såkaldt ’Open Innovation’. Her kan kloge og kreative interessenter fra blandt andet erhvervsliv, forsknings- og kunstverdenen sammen bidrage til at skabe ny og værdifuld viden. Og resultatet er projekter, der anskuer fremtidig mobilitet fra helt nye og uventede vinkler.

Et eksempel præsenteret på FutureInsight-konferencen i Berlin belyser, hvordan især empati er afgørende for, at mennesker føler sig trygge ved selvkørende køretøjer.

“Folk har behov for at kunne forstå, hvordan en selvkørende bil reagerer," siger fremtidsforsker hos Mercedes-Benz, Alexander Mankowsky. "Derfor skal bilen være i stand til at kommunikere sine hensigter til omgivelserne på en måde, som er lette for mennesker at forstå."

De turkisfarvede lysstriber i forrude, grill, forlygter, spejle og i bunden af ​​vinduerne fortæller omgivelserne, at bilen er selvkørende.

Som en del af udviklingen af køretøjer, som kan kommunikere med deres omgivelser, har Mercedes-Benz udviklet konceptet ’Cooperative Vehicle’. Den selvkørende bil er baseret på en S-Klasse og skiller sig visuelt ud med sine turkise lysstriber hele vejen rundt om forrude, grill, forlygter, spejle og i bunden af vinduerne. Derudover bruger bilen også lyset til at fortælle omgivelserne, at den er selvkørende, ligesom de intelligente lygter følger bevægelserne for de mennesker, som befinder sig i nærheden af bilen – eksempelvis i trafikken – for at signalere, at den har set dem. I øvrigt er den turkise farve valgt, da undersøgelser viser, at netop denne farve skaber tillid.

Denne måde at kommunikere til omgivelserne, gennemsyrer alt, hvad bilen gør. Inden igangsætning aktiveres først det turkise lys rundt om bilen, hvorefter spejlene foldes ud og bagenden og forenden løfter sig. Processen leder tankerne hen på et dyr, som vågner og strækker sig.

Lys på taget af bilen fortæller omgivelserne, hvad bilen har tænkt sig at gøre.

Referencen fra dyrenes verden gentages i flere forskningsområder om selvkørende køretøjer. Professor Clifford Nash fra Stanford University sammenligner sågar selvkørende biler med kæledyr. Hverken mennesker eller dyr forstår hinanden fuldt ud, og derfor spiller intuitionen en vigtig rolle. Lige nu undersøger man eksempelvis, hvordan forskellige dyr – herunder heste – ser, opfatter og fortolker deres omgivelser. Forventningen er at blive klogere på intuitiv kommunikation, og at resultaterne kan bruges til at forbedre kommunikationen mellem menneske og maskine.