Mercedes-Benz Concept EQ på en snoet vej set bagfra og fra siden.

Concept EQ - nytænkt mobilitet.

Elektrisk mobilitet: Mercedes-Benz har trykket på knappen.

Concept EQ - nytænkt mobilitet.

Elektrisk mobilitet: Mercedes-Benz har trykket på knappen.

Mercedes-Benz Concept EQ set forfra og fra siden foran Golden Gate Bridge.
Mercedes-Benz Concept EQ set forfra foran Golden Gate Bridge.
Mercedes-Benz Concept EQ set fra siden foran Golden Gate Bridge.
Mercedes-Benz Concept EQ set forfra og fra siden foran Golden Gate Bridge.

EQ rummer et omfattende elektromobilt økosystem af produkter, tjenester, teknologier og innovationer. Spektret rækker lige fra elbiler over wallbokse og opladningstjenester til energilager derhjemme.

Bebuderen af det nye mærke er konceptbilen „Concept EQ“, der har haft verdenspremiere i Paris. Allerede i dette årti påbegyndes den første EQ standardmodel i SUV-segmentet. Derefter følger en modeloffensiv, der successivt vil tilføre eldrevne modeller til paletten af Mercedes-Benz biler.

EQ: Klar orientering til kunderne.

Mercedes-Benz Concept EQ, der parkerer over en ladeboks i gulvet, set forfra.
Mercedes-Benz Concept EQ set forfra og fra siden.

EQ: Klar orientering til kunderne.

EQ-udbuddet omfatter alle fremtidige batterielektrisk drevne biler samt de tilhørende produkter og tjenestetydelser fra Mercedes-Benz. Dermed sørger automobilens opfinder for, at kunderne fortsat nemt vil kunne orientere sig i det stadigt voksende udvalg af biler. Derfor er mærket EQ det næste logiske skridt som led i salgs- og marketingstrategien „Best Customer Experience“.

Allerede i dag tilbyder Mercedes-Benz en passende opladningsinfrastruktur til elektrificerede biler, herunder en wallboks som hurtigladestation derhjemme, den gratis app „Charge&Pay“ til komfortabel tankning af strøm ved offentlige ladestandere samt stationære energilagre til strøm fra fotovoltaik- eller solanlæg til husejere og virksomheder. Alle disse produkter og tjenester samles fremover under EQ. Dermed sørger Mercedes-Benz for, at bæredygtige produkter og tjenesteydelser med stjernen fremstår konsekvent og klart.

Showbil i Paris: „Concept EQ“.

Showbil i Paris: „Concept EQ“.

Med „Concept EQ“ viser Mercedes-Benz, hvordan elbilen snart kan rykke ud i overhalingsbanen. Konceptbilen, der ser ud som en sporty SUV-coupé, giver et smugkig ind i en ny generation af biler med batterielektrisk motor. Det dynamiske eksteriørdesign med ny el-æstetik understreger fokuseringen på den kraftfulde el-drivline: To elmotorer, hvis ydelse kan øges op til 300 kW takket være skalerbare batterikomponenter, og et permanent firehjulstræk garanterer høj køredynamik.

Cockpit og midterkonsol i Mercedes-Benz Concept EQ set fra siden.
Næroptagelse af en touchscreen på bagsædet i Mercedes-Benz Concept EQ.
Dieter Zetsche foran Mercedes-Benz Concept EQ præsenterer bilen.

Med en rækkevidde på op til 500 km og Mercedes' vanlige standarder inden for sikkerhed, komfort, funktionalitet og netværksydelser opfylder „Concept EQ“ alle kravene til moderne, bæredygtig mobilitet. Også indvendigt rummer bilen innovative løsninger, derunder et helt nyt interiørkoncept. „Concept EQ“ havde verdenspremiere på Automobilsalon Paris og indvarsler det nye produktmærke fra Mercedes-Benz for elektrisk mobilitet: EQ.

CASE: Connected, Autonomous, Shared, Electric.

Dieter Zetsche poserer foran Mercedes-Benz Concept EQ.

CASE: Connected, Autonomous, Shared, Electric.

„Fremtidens mobiliet hos Mercedes-Benz læner sig op ad de fire søjler: Connected, Autonomous, Shared og Electric. ‚Concept EQ‘ bringer konsekvent alt dette sammen“, siger Dr. Dieter Zetsche, bestyrelsesformand hos Daimler AG og leder af Mercedes-Benz Cars. „Emissionsfrie biler er fremtiden. Og vores nye mærke EQ er meget mere end bare elbilen. EQ står for et omfattende elektrisk økosystem af tjenester, teknologier og innovationer.“

Den nye generation af elektriske biler bliver baseret på en arkitektur, der er udviklet specielt til batteridrevne modeller, og som i alle aspekter er skalérbar på tværs af modeller.

Design med ny elektrisk æstetik.

Mercedes-Benz Concept EQ set fra siden.
Mercedes-Benz Concept EQ set bagfra og fra siden.
Mercedes-Benz Concept EQ set forfra og fra siden.

Design med ny elektrisk æstetik.

„Concept EQ er hot og cool“, siger Gorden Wagener, designchef hos Daimler AG. „Dens fascination ligger i nyfortolkningen af vores designfilosofi om sanselig klarhed for at opnå en fremsynet, moderne og selvstændig elektrisk æstetik. Samtidig åbenbarer designet, der er reduceret til det væsentligste, en forførerisk progressivitet ved den visionære showbil.“ Den monolitiske grundform på „Concept EQ“ er et mix af SUV-gener og de dynamiske karaktertræk fra en coupé krydret med shooting brake-elementer på bagenden.

Mercedes-Benz Concept EQ set skråt fra oven.

På grund af det flade og udstrakte greenhouse opstår der kraftfulde puristiske proportioner. Den nye elektriske æstetik sørger for en flydende overgang fra den skinnende sorte motorhjelm over forruden til det mørkt tonede panoramatag – en spændende kontrast til lakeringen i alubeam-sølv. Karrosserisammenføjninger, der næsten ikke kan ses, skjulte vinduesviskere, kameraer i stedet for sidespejle og fravalg af almindelige dørhåndtag forstærker den udstrakte og dynamiske silhuet.

Interiør: Fremsynet og funktionelt.

Interiør: Fremsynet og funktionelt.

I det førervenlige cockpit er der fokuseret på ukompliceret, touch-baseret betjening, og en ny el-æstetik, der konsekvent overfører eksteriørets look til kabinen. Instrumentpanelet med det store svævende widescreen-display er med det asymmetriske design tilpasset til føreren.

Her ses det futuristiske cockpit i Mercedes-Benz Concept EQ.
Næroptagelse af cockpittet i Mercedes-Benz Concept EQ.

Interiøret i „Concept EQ“ er præget af moderne luksus, der først og fremmest kommer til udtryk i en helt ny brugergrænseflade - den forbinder emotionalitet med intelligens og brugervenlighed og klarer sig, med undtagelse af den for Mercedes typiske elektriske sædeindstilling, helt uden klassiske kontakter og knapper.

Den roséguld indrammede midterkonsol ser ud, som om den svæver: Den har ingen mekaniske betjeningselementer, men er udstyret med berøringsfølsomme touch-elementer. På samme måde som med rattets touch control betjener føreren også her klimaautomatikken og infotainmentsystemet blot med én finger.

EQ: Det nye E-Mobility-mærke.

Logo for det nye produktmærke fra Mercedes-Benz for elektrisk mobilitet.

EQ: Det nye E-Mobility-mærke.

Konceptbilen „Concept EQ“ giver et smugkig ind i en elbilarkitektur til batteridrevne biler på tværs af modeller. Dieter Zetsche: „I 2007 var den elektriske smart en pioner inden for elektrisk kørsel. Nu trykker vi på knappen. Vi er klar til at starte en elektrisk offensiv, som dækker alle bilsegmenter fra kompakt- til luksusklassen.“

De kommende modeller materialiserer det væsentlige inden for moderne elektrisk mobilitet – forbindelsen mellem attraktivt design, ekstraordinær køreglæde, høj hverdagsduelighed og et maksimum af sikkerhed, der kendetegner alle køretøjer fra opfinderen af automobilet.