“De er alt for dyre”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 1: “De er alt for dyre”

Egentlig ikke. Lige nu skal du for eksempel kun betale 10.000 kroner ekstra for at opgradere fra en Mercedes A 200 hatchback med benzinmotor og 163 hestekræfter til plug-in hybriden A 250 e, som foruden en elmotor med 102 hestekræfter har en benzinmotor med 160 hestekræfter. For de ekstra penge får du en bil, som både er stærkere og hurtigere, kører længere på literen og dermed også har en bedre brændstoføkonomi foruden en billigere grøn ejerafgift. Kigger vi på den fuldt elektriske Mercedes EQC, får du en ægte SUV med 408 hestekræfter spækket med den seneste teknologi, firehjulstræk og mægtige præstationer – for under 630.000 kroner.

PrivatKøb. Alle oplysninger er pr. 12. oktober 2020. Der tages forbehold for fejl og/eller ændringer i specifikationer samt priser. Alle priser er vejledende.

“Der er ikke nok ladestationer”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 2: “Der er ikke nok ladestationer”

Ikke endnu. Men der kommer nye til hver eneste dag. Eksempelvis har IONITY netværket åbnet seks lynladestationer i Danmark, og flere er på vej – akkurat som andre aktører investerer massivt i opførelse af ladestationer, og særligt i byerne, hvor nye ladestandere hele tiden dukker op i gadebilledet. Og du kan faktisk selv være med til at løfte antallet af ladestationer i Danmark, for bor du i hus, kan du få monteret en væglader i din garage eller indkørsel, så du kan udnytte en af de helt store fordele ved at køre elbil eller plug-in hybrid – nemlig muligheden for at lade op hjemmefra. Kører du elbil eller plug-in hybrid fra Mercedes-Benz, kan du desuden få navigationssystemet til at planlægge din kørsel ud fra placeringen af ladestationer.

“Elbiler har en alt for kort rækkevidde”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 3: “Elbiler har en alt for kort rækkevidde”

Der kan være noget om snakken – men en Mercedes EQC kan køre op til 417 kilometer på en fuld opladning, og dét er faktisk mere end rigeligt for langt de fleste danskeres daglige kørselsbehov. Ifølge en befolkningsundersøgelse fra 2020 udført af Radius for Mercedes-Benz, er det nemlig kun 18 procent af danskerne, som ugentligt eller månedligt kører mere end 400 kilometer på én dag. Men selv for de, der har brug for at kunne køre endnu længere, kan elbilen stadig være det rigtige valg. Batteriet i en Mercedes EQC kan nemlig oplades fra 10 til 80 procent på helt ned til 40 minutter – og dermed forlænger du jo hurtigt rækkevidden, mens du spiser en frokost eller tager en velfortjent pause.

“Elbiler giver kun mening i byerne”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 4: “Elbiler giver kun mening i byerne”

Med sin lydløse kørsel, komfortable igangsætning og lokalt emissionsfri fremfærd giver elbilen på alle måder god mening i byerne, hvor mennesker bor tæt, og hvor både faktorer som støjniveau og luftkvalitet påvirker vores livskvalitet. Men også på landevejen og på de lange motorvejsture er den høje komfort og det massive kraftoverskud noget, du hurtigt bliver glad for. Det gælder ikke mindst ved overhalinger, hvor den momentstærke elmotor reagerer lynhurtigt – selv ved høje hastigheder.

“De er farlige at køre i – og kan give stød”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 5: “De er farlige at køre i – og kan give stød”

Niksen. Du kan oplade en elbil eller plug-in hybrid på flere forskellige måder, men uanset om du fylder batteriet op ved hjælp af en ladeboks derhjemme, ved en offentlig ladestander på jobbet, ved supermarkedet eller ved en lynlader på motorvejen, behøver du naturligvis ikke være nervøs for at komme galt afsted. Når ladestikket sættes i bilen, sørger en låsemekanisme nemlig automatisk for at fastholde kablet, før opladningen begynder. Og afbrydes opladningen alligevel uventet, standser strømtilførslen automatisk for at forhindre ukontrollerede elektriske udladninger. Og nej – du skal heller være bange for, at den giver stød i regnvejr...

“For mange elbiler vil bare overbelaste elnettet”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 6: “For mange elbiler vil bare overbelaste elnettet”

Hvis alle danskere skiftede til en elbil på samme tid, ville der med ét køre omkring 2,6 millioner elbiler rundt på de danske veje. Og selvom det lyder som en uoverkommelig opgave at lade dem alle op, så kan det faktisk allerede i dag lade sig gøre. Bare ikke på én gang. Sådan skriver videnskab.dk. For ligesom benzin- og dieselbiler også kun tankes efter behov, så er det heller ikke nødvendigt at oplade alle elbiler på én gang. Og med intelligent opladningsinfrastruktur gør elbilerne det desuden muligt at udnytte ledig kapacitet i elnettet, når forbruget er lavt – eksempelvis om natten.

“De er farlige for fodgængere og cyklister”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 7: “De er farlige for fodgængere og cyklister”

Tværtimod. De fleste nye biler er udstyret med sikkerhedsudstyr i form af fintfølende sensorer, der både hjælper føreren med at holde overblikket over omgivelserne og kan bremse bilen automatisk i nødsituationer. Dette gælder selvfølgelig også for elbiler, og 2019 gjorde et EU-direktiv det desuden lovpligtigt, at nye elbiler skal udsende en kunstig lyd ved hastigheder op til 20 kilometer i timen, så fodgængere og cyklister kan høre bilen, når der køres med lav hastighed. I Mercedes EQC fortsætter lydsporet imidlertid helt op til 30 kilometer i timen – for en sikkerheds skyld.

“De giver slet ingen klimamæssig gevinst”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 8: “De giver slet ingen klimamæssig gevinst”

Elbilen adskiller sig fra benzin- og dieselbiler ved at være 100 procent lokalt emissionsfri, og denne egenskab giver i sig selv en enorm miljømæssig gevinst – særligt i byerne. Men også når det kommer til det samlede CO2-udslip i hele bilens levetid, er elbilerne ifølge Elbilsforeningen foran på point til trods for, at produktionen af især batterierne belaster CO2-regnskabet. Det skyldes blandt andet, at en stor del af strømmen i Danmark kommer fra vind. Og efterhånden som vindmøllestrømmen vinder frem, bliver teknologien kun grønnere. Netop derfor giver elbiler specielt god mening i Danmark.

“Elbiler er slet ikke løsningen på klimaproblemet”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 9: “Elbiler er slet ikke løsningen på klimaproblemet”

Ifølge tal fra Danmarks Naturfredningsforening udgør person- og lastbiler mere end en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark, og efterhånden som energiproduktionen bliver grønnere, spiller elektrificerede biler en stadig større rolle i at nedbringe det samlede CO2-udslip. Samtidig er elbilen langt mere effektiv end benzin- og dieselbilerne, for mens kun omkring 20 procent af energien i brændstoffet kan udnyttes til at få bilen til at køre, formår elbilen at udnytte op mod 80 procent af energien fra batteriet. Dette skyldes blandt andet, at elmotoren består af langt færre dele.

“Elbiler er kedelige at køre i”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 10: “Elbiler er kedelige at køre i”

Har du prøvet? Selvom batterierne gør bilerne tungere, og man samtidig må undvære motorlyden, er de fleste elbiler og plug-in hybrider imponerende kraftfulde. Til forskel fra en traditionel brændstofbil er kræfterne desuden til rådighed inden for et splitsekund, takket være elmotorens flade momentkurve. Da batteriet som regel er placeret i bunden af bilen, er tyngdepunktet samtidig lavere end normalt, hvilket bidrager til mere retningsstabile køreegenskaber, som især er en fordel ved høje hastigheder. Og i øvrigt yder en Mercedes EQC hele 408 hestekræfter, hvilket gør den ret hurtig...

“Det sviner helt vildt at producere batterierne

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 11: “Det sviner helt vildt at producere batterierne

Batteriet er blandt de vigtigste, men også mest energikrævende komponenter i elbilen, og derfor udgør lige netop denne del ikke overraskende en stor del af det samlede energiforbrug, når elbilen skal bygges. Men faktisk arbejdes der allerede på højtryk for at reducere energiforbruget, og senest har Daimler, som blandt andet står bag Mercedes-Benz, indgået et samarbejde med batteriproducenten Farasis Energy, som ved hjælp af genbrug og bæredygtige energiformer i produktionen vil nedbringe CO2-aftrykket med mere end 30 procent i de batterier, som skal ligge i fremtidens elbiler.

“Elbiler er grimme”

12 myter om elektrificerede biler.

Myte nummer 12: “Elbiler er grimme”

Hmm... Sådan var det måske dengang, da elbiler mest var små og spøjse at se på, og hvor det primære fokus lå på at få teknologien til at fungere under varierende forhold. Men i dag forholder det sig nærmere omvendt. De elektrificerede modeller er ikke længere forbeholdt stærkstrøms-entusiaster, men repræsenterer derimod nogle af de vigtigste modeller for producenterne. Der er efterhånden ingen tvivl om, at elbilerne har gang i deres første store gennembrud, og derfor bliver der kælet for designet helt ned til den mindste detalje. Hvis du f.eks. vælger en EQC, har du alle de velkendte muligheder for at tilpasse den til din helt personlige smag - også med en AMG styling.