Interview med Claus Bendsen i EQ Magasinet

Claus, selvom vi danskere er kendt som nogle af de mest miljøbevidste forbrugere i verden, er der stadig ikke særligt mange af os, som køber en elbil. Hvad skyldes det?

“Vi køber flere og flere elbiler. Men i forhold til, at afgiften er reduceret og helt fjernet på elbiler under 400.000 kroner, så er efterspørgslen forsvindende lille. Og en af årsagerne er faktisk prisen, for elbilerne er stadig dyrere end traditionelle biler. Læg dertil, at folk er usikre på teknologien – virker den nu ordentligt, hvordan med rækkevidden og hvad med opladningen – så bliver elbilen valgt fra. Dertil kommer også en økonomisk usikkerhed. Kan jeg komme af med den igen? Falder priserne pludseligt? Og hvad koster en elbil at servicere og reparere? Først skal du acceptere tanken om, at klimaet har det ad helvede til, så skal du acceptere tanken om, at det er dig, der skal gøre noget ved det ved at købe en dyr elbil, og så skal du acceptere tanken om den usikkerhed, der følger med ved at have den. Biler er dyre i Danmark, og for nogle er det jo det dyreste, de kommer til at købe i hele deres liv. I sådanne tilfælde vælger man det trygge, sikre og velkendte, og dér er elbilerne stadig ukendt territorium for rig- tig mange.”

Interview med Claus Bendsen i EQ Magasinet

I et af vores nabolande, Norge, blev der i 2019 solgt over 60.000 elbiler, svarende til 42,4 procent af det samlede bilsalg. Til sammenligning blev der i Danmark solgt 5.524 elbiler, svarende til blot 2,4 procent af det samlede bilsalg. Hvorfor gør vi ikke bare som i Norge?I et af vores nabolande, Norge, blev der i 2019 solgt over 60.000 elbiler, svarende til 42,4 procent af det samlede bilsalg. Til sammenligning blev der i Danmark solgt 5.524 elbiler, svarende til blot 2,4 procent af det samlede bilsalg. Hvorfor gør vi ikke bare som i Norge?

“For det første har nordmændene generelt flere penge mellem hænderne end danskerne. Læg dertil, at den norske stat subsidierer elbilerne endnu mere, end vi gør i Danmark. Udover at have fritaget elbilerne for afgift, så skal nordmændene heller ikke betale moms og parkeringsafgifter, ligesom elbiler også kører gratis på betalingsveje. Så oven i at lønningerne og prisniveauet generelt er højere i Norge, så er elbilerne endnu billigere, end de er i Danmark. Og spørgsmålet er, om det overhovedet hjælper at gøre elbilerne billigere i Danmark. Jeg læste om nogle forskere, som har lavet et studie, der viser, at hvis man tager den svenske afgiftsmodel og lægger den ind i Norge, så vil salgstallene ligne de svenske. Lægger man derimod den danske afgiftsmodel ind i Norge, forudser modellen imidlertid langt flere solgte elbiler, end det reelt er tilfældet. Dette kunne tyde på, at der er en skepsis i den danske mentalitet, som vi har svært ved at overvinde.” 

Interview med Claus Bendsen i EQ Magasinet

Man taler jo mere og mere om at leje frem for at eje, især når det gælder dyre ting som netop biler. Er det den vej, vi skal, hvis der skal flere elbiler ud i den danske trafik?

“Det kunne sagtens være en del af løsningen. At udskifte en del af bilparken til nye, elektriske dele- biler vil jo også udløse andre positive effekter. Men spørgsmålet er, om det vil fungere. En af de store fordele ved at eje en bil er jo, at den altid holder klar. Derfor skal vi enten bo meget tæt op ad hinanden, eller også skal der være rigtig mange biler til rådighed, før du opnår den samme fleksibilitet med delebiler. Og for sådan én som mig, der bor i et villakvarter uden for byen, skal der holde rigtig, rigtig mange delebiler, før konceptet virker. Men jeg tror nu stadig, at det er en del af løsningen. Jeg tror generelt, at vi nærmer os en ny økonomi, hvor vi deler tingene mere. Og så er der noget helt naturligt og rationelt i, at elbilen skal tage over på et tidspunkt. For den er langt mere effektiv end benzinbilen.”

Hvordan det?

“Elbilen er typisk tre gange mere energieffektiv sammenlignet med en bil af samme størrelse med forbrændingsmotor. Og hvis priserne på energi – på et frit marked – bevæger sig mod hinanden, så skal det jo i sidste ende kun koste en tredjedel at køre elbil. Som det er nu, koster det jo næsten ingenting at lade en elbil op i forhold til at tanke en bil, der kører 10 kilometer på en liter brændstof. Så dels er der noget rent rationelt i det. Men der er naturligvis også noget emotionelt i det. Er elbilerne nu også fede nok? Det synes jeg selv, at de er blevet. Entusiasterne savner måske noget lyd, men de får til gengæld masser af power. Nogle af de nye elbiler er jo fantastisk dynamiske, fordi batteriet ligger i bunden og giver et lavt tyngdepunkt.”

Interview med Claus Bendsen i EQ Magasinet

Mange af os er vokset op med, at strøm er noget, der skal spares på...

“Absolut. Det ligger dybt i os, eller i hvert fald hos os, der er fyldt 40. Strøm var engang noget, man skulle spare på. Og varme var noget, man fik ved at brænde ting af. Det kunne være kul, olie eller affald. Sådan har det været i årtier, og derfor er det jo en kæmpe transformation, at alting pludselig skal køre på strøm. Men transformationen er også vigtig i forhold til at udbygge produktionen af vedvarende energi. For ellers har du ikke noget sted at gøre af det. Der er jo tidspunkter, hvor vi producerer mere grøn strøm – altså vedvarende strøm fra solceller og vindmøller – end vi forbruger, og derfor har vi brug for et sted at lagre det, så vi også har grøn strøm til at dække vores behov, når det ikke blæser, eller solen ikke skinner. Men det er lidt som hønen eller ægget. Omstiller vi først til el, eller producerer vi først en masse el? Det er det samme med bilerne. Lige nu kan du sagtens risikere at fylde din elbil op med strøm, som er produceret på kul. Og så er elbilen jo ikke så ren alligevel."

Hvad nu, hvis jeg kun vil køre på grøn strøm. Kan jeg selv vælge? 

“Ja, det kan du faktisk. Du kan dog ikke være sikker på, at al den strøm, som kommer ud af dine stikkontakter, er grøn, da al strømmen jo blandes sammen i elnettet. Men du kan købe en pakke, hvor energiselskabet garanterer, at hvis du eksempelvis bruger 4.000 kilo- watttimer strøm, så sendes der tilsvarende 4.000 kilowatttimer grøn strøm ud i elnettet. Hvis alle forbrugere nu gjorde dette og ville betale for det – for det koster jo lidt ekstra – så ville vores strøm over tid blive grøn.” 

Men hvorfor er det, at vi ikke bare kan give den gas og producere en masse strøm og lagre det i nogle gigantiske batterier, og så ellers tappe dérfra efter behov?

“Det er helt naturligt at tænke sådan, men det kommer bare ikke til at ske. Vi kan simpelthen ikke lave så store og effektive batterier. Jeg ser i stedet, at lagring bliver en kombination af flere ting som for eksempel decentral lagring, hvor du høster grøn energi om natten og lagrer det i batterierne i din elbil. Hvis alle så havde en elbil og gjorde det, og man så samtidig havde mulighed for, når den var opladet, at sende strøm fra bilen tilbage i elnettet igen, ville det fungere som et stort samfundsbatteri. Så en udfordring er altså, at man skal kunne lagre strømmen. En anden er, at man også skal kunne flytte energien hurtigere rundt mellem markederne.”

Interview med Claus Bendsen i EQ Magasinet

Altså simpelthen sende energien rundt i mellem flere lande?

“Netop. Tænk på vindmøllerne ude i Nordsøen. Derude er der faktisk så meget vind, at hvis vi kunne høste det hele, så ville vi kunne dække stort set hele Europas forbrug af strøm. Og det er jo lidt sjovt, eftersom Nordsøen i årtier har været Europas oliekilde. Nu kan vi så forvandle den til Europas strømkilde. Men det kræver altså, at strømmen kan bevæge sig rundt. Og så skal der sættes væsentligt flere vindmøller op.”

Men hvorfor gør vi så ikke bare det?

“Udover at vi skal udvikle konceptet med decentral lagring, så skal vi også udvikle elnettet. Energien skal kunne rejse ubesværet rundt. Hvis de for eksempel bruger en masse energi i Spanien på et tidspunkt, hvor de bruger mindre i Tyskland, så skal nettet kunne udligne dette – som en slags lunge af energi, der ligger og trækker vejret og sender det ud til de markeder, hvor der er brug for det. Dette scenarie kræver, at de enkelte landes energinet hænger godt og effektivt sammen foruden gigantiske investeringer i den energimæssige infrastruktur, men det er der naturligvis aktører, som kigger på. Og nu vi er ved det, så er der jo også det, som kaldes for ‘Power2X‘.

Og hvad er det?

“At lave strøm om til en anden energiform. Hvad nu, hvis du kan bruge strømmen fra vinden til at lave en anden CO2-fri energiform, som er nemmere at lagre og putte i bilerne? Det er her, at brint bliver smart. Vi kan nemlig omdanne vind til brint, som vi så putter i brintbiler – som i øvrigt heller ikke udleder CO2. På den måde er produktionskæden af energi CO2-fri hele vejen. Der er ingen tvivl om, at elbilen er en god løsning i fremtiden. Men jeg ser også brint som en smart energiform. Især når det gælder transporten. Jeg tror også på biosyntetisk diesel, og så tror jeg på hybriden mellem biodiesel og el. Lige nu er plug-in hybriderne med elmotorer og de traditionelle benzin- eller dieselmotorer et alternativ, som på mange måder kombinerer det bedste fra to verdener i forhold til den teknologi, vi har tilgængelig. Men tager man de fremtidige, teknologiske muligheder i betragtning, så tror jeg, at benzin- og dieselbilen, som vi kender den, forsvinder over tid.

Interview med Claus Bendsen i EQ Magasinet

Hvornår tror du, det vil ske?

“Det er uden tvivl et spørgsmål om, hvor stort presset bliver fra lovgivernes side. Eller hvad der sker af naturkatastrofer, for når først København oversvømmes af gigantiske skybrud, og vi står med en meter vand i gaderne, så går det op for os, at der skal ske noget. Men jeg tør godt sige, at jeg tror, at diesel- og benzinbiler, som vi kender dem, er væk fra markedet i 2035.” 

Klimaet er gået fra noget, som vi ikke tænkte over, til noget, som er cool at tale om og tage stilling til. Hvordan er vi nået dertil?

“Man kan jo se, hver gang vi får sådan nogle ydre trusler som for eksempel Corona, så rykker vi os sammen og tilbage mod det trygge. Så giver vi vores børn træsko på og tager til Ærø og bygger sommerhuse af rigtigt træ. Ikke sådan noget trykimprægneret noget, men den slags, vi groft sagt helst selv har fældet ude bag huset. Vi begynder at genbruge, og vi tager fars gamle gummistøvler på og graver vores egen køkkenhave. Og hvorfor gør vi det? Fordi det er romantik. En slags præ-industrialiseringsromantik. Fra dengang vi levede uden overforbrug, mere rigtigt og gravede vores egne kartofler op af jorden. Personligt tror jeg, at alt det her i Danmark er et lille opgør med industrialiseringen og den bevidst- løse benovelse over at kunne producere og forbruge mere og mere. Vi søger til- bage til dengang, hvor alting var ægte og rent.”

Og dér passer en elbil fint ind?

“Præcis. Elbilen er jo ren, energien er ren. Den er så langt fra dengang, hvor vi kørte i bilerne, selvom vi godt vidste, at de skadede vores omgivelser. Forestil dig, at du har købt sommerhus i Rørvig eller et andet vidunderligt sted. Du er helt ude ved havet. Der dufter af fyrre- træer, havvand og tang. Du har kappeløse træsko fra din bedstefar stående ved døren, og vinduerne har du selv fundet ude i skuret og sat i stand, og i aften skal du spise den fisk, du selv har fanget med de urter og grøntsager, du selv har dyrket. Forestil dig så, at der holder en gammel dieselbil i tomgang i indkørslen. Det passer bare ikke sammen, vel? Det er urent. Men en elbil passer fint ind. På en eller anden mærkelig måde.”