Topatlet forklædt som SUV.

Endnu mere kraftfuld: Mercedes-AMG GLC 63 4MATIC+ og Mercedes-AMG GLC 63 S 4MATIC+.

Topatlet forklædt som SUV.

Endnu mere kraftfuld: Mercedes-AMG GLC 63 4MATIC+ og Mercedes-AMG GLC 63 S 4MATIC+.

  • Filosofi

    Billede af Mercedes-AMG GLC set fra siden.

    Performance-SUV med V8-kompetencer.

    Performance-SUV med V8-kompetencer.

    Med Mercedes-AMG GLC 63 4MATIC+ og den endnu mere temperamentsfulde S-model er det for første gang muligt at vælge en midsize-SUV med den ekstremt stærke ottecylindrede biturbomotor. Dermed sætter Mercedes-AMG endnu en milepæl inden for performance-SUV'er.

    At gøre en SUV meget sportslig og dynamisk og samtidig enormt stabil er ikke nogen let opgave. Mercedes-AMG har lagt masser af hjerteblod og SUV-kompetencer opnået gennem mange år i udviklingen af disse helt særlige biler. Og det er lykkedes at skabe en SUV, der bevæger sig ultrapræcist og dynamisk, og som også kan lide en hurtig tur på racerbanen, hvis du skulle få lyst til det.

  • Eksteriør

    Billede af fronten på Mercedes-AMG GLC.

    Der bliver lagt mærke til den markante front på Mercedes-AMG GLC 63 S 4MATIC+ med AMG-specifik kølerafdækning.

    Billede af bagpartiet på Mercedes-AMG GLC.

    Muskuløst hækparti med konturkant på taget.

    Billede af sidedesignet på Mercedes-AMG GLC.

    Imponerende udtryk med store letmetalfælge.

    Billede af Mercedes-AMG GLC set skråt fra fronten.

    Imponerende: Det brede frontskørt.

    Billede af Mercedes-AMG GLC set skråt bagfra.

    Silhuetten understreger den fascinerende dynamik.

    Stærk i udtrykket.

    Stærk i udtrykket.

    I eksteriørdesignet dominerer det markante frontparti: Som den første Mercedes-AMG Performance-SUV er GLC 63 4MATIC+ blevet udstyret med den AMG-specifikke kølerafdækning. Dette design-statement bekræfter den konsekvente fokus på dynamik i den ny performance-SUV. Det brede frontskørt i jet-wing-design og den store frontsplitter repræsenterer på imponerende vis den kraft, der gemmer sig i de nye modeller. Bredere hjulkassebeklædninger forrest og bagest forstærker det kraftbetonede udtryk.

    De brede sideskørter sænker SUV'en visuelt og forlænger bilens samlede linjeføring. S-modellen har indsatser i mat iridiumsølv, som får den til at skille sig ud. Det muskuløse bagparti domineres af det brede hækskørt og diffusoren i narvet sort. Diffusorpladens liste på S-modellen er holdt i mat iridiumsølv. To højglansforkromede, firkantede dobbelte udstødningsrørsforlængere fuldender udstødningsdesignet.

    Specialmodel Edition 1.

    Billede af Mercedes-AMG GLC Edition 1 set skråt forfra.

    Specialmodel Edition 1.

    Med en eksklusiv kombination af udstyrsdetaljer lægger specialmodellen Edition 1 sig i spidsen af GLC-flåden. Nightpakken med højglanssorte detaljer forstærker det motorsportsinspirerede udtryk i Edition 1. Sportsstriberne på bilens sider er alt efter lakfarve og modelvariant udført i enten gul eller mat grafitgrå. De matsorte smedede 21'' store fælge i krydsegerdesign har gule eller glanspolerede fælgkanter som blikfang. Også Aerodynamikpakken har ladet sig inspirere af motorsport.

  • Interiør

    Billede af interiøret i Mercedes-AMG GLC.

    AMG sæder for optimal støtte.

    Billede af interiøret med ambientebelysning i Mercedes-AMG GLC.

    Ambientebelysning for den helt særlige stemning.

    Billede af kombinstrumentet i Mercedes-AMG GLC.

    Motorsportsatmosfære: Kombiinstrumentet i kulfiberdesign

    Billede af indstigningslisten i Mercedes-AMG GLC.

    AMG i enhver detalje: Indstigningslisterne.

    Motorsportsfornemmelse.

    Motorsportsfornemmelse.

    Interiøret i Mercedes-AMG GLC 63 4MATIC+ og Mercedes-AMG GLC 63 S 4MATIC+ understreger den dynamiske førerposition. Som standard er forsæderne udført som AMG sæder i kunstlæder ARTICO, kombineret med mikrofiber DINAMICA. Instrumentpanelet er ligeledes udført i sort kunstlæder ARTICO med kontrastsyning. Interiørlister i aluminium forstærker det eksklusive indtryk.

    S-modellen har en endnu mere omfattende udstyrspakke, f.eks. AMG Performance rat i sort nappalæder/mikrofiber DINAMICA med klokken-12-markering og krystalgrå kontrastsyninger, AMG logo i de forreste nakkestøtter i forbindelse med læder og AMG kombiinstrument med røde applikationer.

    Specialmodel Edition 1.

    Billede af cockpittet i Mercedes-AMG GLC.

    Konsekvent sportsligt: Cockpittet i Edition 1.

    Specialmodel Edition 1.

    Motorsportsfornemmelsen fra det eksklusive eksteriør videreføres i interiøret til Edition 1. AMG sæderne er udført i sort nappalæder, og kontrastsyningernes gule farve går igen i det særlige rombemønster. Sort nappalæder med gule kontrastsyninger opgraderer ligeledes dørmidterfelterne, armlænene og midterkonsollen. Og der er også gule detaljer på kombiinstrumentet, bundmåtterne og AMG Performance rattet i mikrofiber DINAMICA med fladt område forneden og klokken-12-markering. Hertil kommer AMG interiørlister i mat kulfiber/lys børstet aluminium. Eksklusivt til Edition 1 fås AMG Performance sædet med rombedesign og gule kontrastsyninger (i S-modellen ifm. Edition 1 med gule sportsstriber i eksteriøret som standard).

  • Teknik

    Kørsel. Oplevelse.

    Billede af motoren i Mercedes-AMG GLC.
    Billede af drivlinen i Mercedes-AMG GLC.
    Billede af AMG DYNAMIC SELECT køreprogrammet RACE i multimediesystemets display i Mercedes-AMG GLC.

    Rendyrket køredynamik: AMG DYNAMIC SELECT med RACE-funktion.

    Kørsel. Oplevelse.

    For første gang fås den stærke 8-cylindrede biturbomotor nu også til en midsize-SUV med to ydelsestrin: Grundlaget er AMG 4,0-liters V8-motoren med 476 hk<p>Oplysninger om nominel ydelse og nominelt drejningsmoment i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007 i den aktuelt gældende udgave.</p> (350 kW) eller 510 hk<p>Oplysninger om nominel ydelse og nominelt drejningsmoment i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007 i den aktuelt gældende udgave.</p> (375 kW) i S-modellen. Performance-SUV'en er udstyret med en luftaffjedret undervogn med adaptiv justeringsdæmpning, AMG Performance firehjulstrækket 4MATIC+ med fuldt variabel momentfordeling, et bagakselspærredifferentiale samt et højtydende bremsesystem. AMG DYNAMIC SELECT sørger for en uforlignelig køredynamik: Du kan vælge mellem fire forskellige køreprogrammer – fra komfortabelt og effektivt til ekstremt sportsligt. Det er ikke svært at gætte, hvilken indstilling du krydser målstregen med.

    Hvis du vil have performance som i motorsport, er det køreprogrammet RACE, du skal vælge (kun ifm. Mercedes-AMG S-modellen). Det imponerer med sin optimale sportslighed i forhold til respons, motoromdrejningstal og gearskiftetider.