Billedet viser et dynamisk øjebliksbillede af Mercedes-Benz Concept GLC coupé set forfra på en rød ørkenpiste.
Den ønskede video er desværre ikke tilgængelig p.t. Prøv igen senere.
Se igen

Banebrydende og formfuldendt.

Concept GLC coupé fra Mercedes-Benz.

Banebrydende og formfuldendt.

Concept GLC coupé fra Mercedes-Benz.

Serienær prototype.

Billedet viser en illustration af Mercedes-Benz Concept GLC coupé i halvprofil.

Serienær prototype.

Med det dynamiske og ekspressive showcar concept GLC coupé overførte udviklerne hos Mercedes-Benz succesopskriften fra GLE coupé til et mere kompakt segment. Mange elementer fra denne serienære prototype imponerer dig i GLC coupé den dag i dag.

Concept GLC coupé forbinder typiske coupé-stilelementer med det sanseligt klare designsprog, der vil præge kommende SUV-generationer. Dette emotionelle spændingsfelt forstærkes yderligere af karakterstærke detaljer. Twin blade-kølergrillen, en motorhjelm med powerdomes eller det 4-dobbelte udstødningssystem danner en æstetisk kontrast til den harmoniske og nærmest organiske grundkerne.

Inspiration fra den robuste offroad-verden i form af f.eks. voluminøse 21’’-dæk, undervognsbeklædning forrest og bagest, en øget frihøjde eller trinbrætter i siden fremhæver derimod Concept GLC coupés ydelsespotentiale uden for almindelig vej.

Dramatiske proportioner.

Concept GLC coupé set fra siden foran røde klipper.

Dramatiske proportioner.

Denne succesfulde blanding af den multifunktionelle SUV og Mercedes-Benz' emotionelle coupé-verden, der allerede vakte begejstring med GLE coupé, gik ind i en ny fase med Concept GLC coupé. Den serienære showcar spiller i en mere kompakt liga, hvilket en udvendig længde på 4,73 meter og en akselafstand på 2,83 meter er et bevis på. Sammen med den markante og muskuløse grundkerne, det langstrakte greenhouse og de store 21’’-fælge giver begge disse mål de ideelle forudsætninger for de typiske og nærmest dramatiske proportioner i den sportslige og unge coupé-generation med det karakteristiske offroad-touch.

„Born to race on every ground.“

Concept GLC coupé set fra siden bagfra i et rødt klippelandskab.

„Born to race on every ground.“

Et kort og smart overhæng med opretstående kølergrill på forpartiet og twin blade-lamellen, der er så karakteristisk for de sportslige Mercedes-Benz modeller, giver det første fingerpeg om det sportslige koncept i Concept GLC coupé. „Born to race on every ground“ – en evne, der bekræftes af motorhjelmen med powerdomes, A-wing-buen under kølerrammen, de store luftindtag i siderne og den fremtrædende undervognsbeklædning. Dette typiske SUV-kendetegn stråler som alle andre eksteriørelementer på konceptbilen i Silver-Shadow og skaber dermed en spændende kontrast til lakeringen i solarbeam og de gennemgående beklædninger i den matte magno-lakering Gun-Metal.

Skulpturelt forlygtedesign.

Et nærbillede af en forlygte på Concept GLC coupé med tre MULTIBEAM-elementer.

Skulpturelt forlygtedesign.

Fuld-LED-forlygterne minder om lysskulpturer og bidrager afgørende til Concept GLC coupés moderne ansigt. Alle funktioner er samlet i én forlygte, og det såkaldte „øjenbryn“ er blevet fortolket på ny: Kørelyset brydes af lamelindsatser, der skaber signalfunktionen i form af løbende blinklys. Herunder er der placeret tre drejelige MULTIBEAM-elementer, der bogstaveligt talt ser ud til at svæve. Når en infrarødsensor har scannet omgivelserne, kan MULTIBEAM-elementerne lyse vejbanen eller terrænet op optimalt i forhold til situationen og giver således føreren mulighed for at reagere målrettet på forholdene.

Et aktivt dæmpningssystem beskytter aggregaterne og sørger for en aktiv niveauregulering af belysningen. I alle funktioner – nærlys, fjernlys, drejelys og kurvelys – lyser forlygterne uden at blænde den modkørende trafik, idet lyskeglen fades ud i området med modkørende køretøjer.

Sideprofil med fladt coupé-greenhouse.

Billedet viser et øjebliksbillede af Concept GLC coupé i halvprofil på vej gennem en tunnel oplyst i farver.

Sideprofil med fladt coupé-greenhouse.

Hvor perfekt de to helt forskellige coupé- og SUV-designverdener er bragt i harmoni med hinanden, illustreres især, når man fra siden betragter den knapt 1,60 meter flade Concept GLC coupé med en sportscoupés typiske langstrakte taglinje. Det lave greenhouse med de rammeløse sideruder smyger sig ligesom den integrerede tagræling eller de fuldt sænkede dørhåndtag i bilens side og er med til at understrege coupé-karakteren yderligere.

Bredere skørter, der minder om trinbrætter i en klassisk SUV, sender et signal om, hvor markant arven fra SUV er. Brede 21’’-fælge, der flugter udvendigt, med voluminøse, kraftigt profilerede dæk og den forholdsvis store frihøjde understøtter de sportslige og dynamiske ambitioner, som Concept GLC coupé har, når det kommer til kørsel på veje uden fast belægning.

Bagparti med tydelig coupé-inspiration.

Billedet viser en illustration af Concept GLC coupé set fra siden bagfra.

Bagparti med tydelig coupé-inspiration.

Især når man ser den præcis to meter brede Concept GLC coupé bagfra, lægger man mærke til de brede, muskuløse skuldre med de harmonisk udformede hjulkasser, der huser 21’’-fælge med brede dæk i dimensionen 285/45 R 21. Et visuelt highlight er udstødningssystemets fire polerede afgangsrør i rustfrit stål. De er placeret parvis med den karakteristiske underbeskyttelse oven over bilens A-wing og understreger coupéens sportslige udtryk. Alt i alt er det udformningen af bagpartiet, der er mest påvirket af konceptbilens coupé-gener. Smalle, delte baglygter, mærkets centralt placerede stjerne og den skarpe konturkant understreger den designlinje, der blev introduceret i S-Klasse coupé, og som alle coupé-modeller fra Mercedes-Benz følger. Fuld-LED-baglygternes natdesign sætter et nyt præg. Lamellerne øverst, der kendes fra forlygterne, huser blinklyset, der signalerer retningsskift ved hjælp af løbelys.

Et emotionelt design.

Billedet viser Concept GLC coupé forfra i dynamisk kørsel gennem en tunnel oplyst i farver.

Et emotionelt design.

Hårde tekniske detaljer gør Concept GLC coupé med den nærmest organiske karrosseri-grundkerne til en endnu mere emotionel oplevelse. Således danner komponenter i et udfordrende design en tilstræbt stilistisk kontrast, der skal bekræfte de teknologiske ambitioner, som denne showcar har. Det gælder f.eks. de todelte, gennembrudte letmetalfælge, sidespejlene i wing-design eller de fire nævnte afgangsrør. Det samme gælder undervognsbeklædningen med køleslidser forrest og bagest eller for- og baglygterne, der minder om lysskulpturer.

Fremdrift med eftertryk.

Fremdrift med eftertryk.

Drivteknikken lever op til det, som Concept GLC coupés udseende lægger op til: En V6-motor med 367 hk og et drejningsmoment på 520 newtonmeter giver mulighed for en ydelse på et sportsligt højt niveau. Biturbo-motoren med direkte indsprøjtning, der kendes fra AMG sportsmodellerne, accelererer bilen eftertrykkeligt via den ni-trins automatgearkasse 9G-TRONIC og det permanente firehjulstræk 4MATIC, og signalerer også det høje ydelsespotentiale rent akustisk.

Alt efter det indstillede køreprogram høres der enten en perfekt dæmpet brummen fra afgangsrørene – eller den heftige lyd af en højpotent sportsvogn.

Efter produktionen af billederne og filmen kan der være foretaget ændringer af produktet.