Eksteriør
Æstetisk. Atletisk.
Eksteriør
Æstetisk. Atletisk.
Energi. Koncentreret.
Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé er essensen af AMGs designfilosofi: Sanselig klarhed, markante proportioner og en voluminøs krop.
Mere plads, mere power, mere gåsehud – Mercedes-AMG GT med 4 døre leverer køreoplevelser i en ny dimension. Der er ikke nogen tvivl om, hvilken performance-familie denne sportsvogn kommer fra. Denne 4-dørs coupé er gennemsyret af motorsports-DNA, der gør den til en rendyrket sportsvogn.
Genial og rå.
Også set bagfra med muskuløse skuldre, det afrundede bagparti og de meget brede hjulkasser er det tydeligt for enhver, at Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé er en del af GT-familien.
De meget smalle LED-baglygter inklusive løbende blinklys, den typiske læssekantlinje og hækspoileren, der kan køres ud i flere trin eller være fast som ekstraudstyr, vækker følelser – der intensiveres, når der trædes på speederpedalen. Så høres den umiskendelige lyd fra AMG Performance-udstødningssystemet med lydregulering. Sådan skal GT føles.
Følger sin ideallinje.
Allerede fronten på Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé afslører dens ophav og formåen uden at efterlade nogen form for tvivl. Slægtskabet med den klassiske AMG GT er ikke til at tage fejl af.
Smalle MULTIBEAM LED-forlygter, to powerdomes på motorhjelmen, store luftindtag og AMG kølerafdækningen skaber et hæsblæsende udtryk. Som i AMG GT R forbedres bilens aerodynamiske effektivitet af et kølerjalousi – det såkaldte AIRPANEL.
Fri. Stil.
Elegance møder rendyrket sportslighed: De uindfattede sideruder og den flade forrude, der hælder langt bagud, leger med elementerne i den klassiske coupé-arkitektur.
Sæderækken bagi glider nærmest over i den karakteristiske linjeføring på AMG GT-modellerne. Med sit taljerede fald i siderne, de brede skuldre og meget brede hjulkasser bagest kommer Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé med et klart statement: Den nye form for sportslighed leveres med 4 døre.