Den ny dimension inden for rentabilitet

Lavere brændstofforbrug, større rentabilitet – fra dag ét

Ved udviklingen af den ny Actros har vi sat spørgsmålstegn ved alt. Resultatet: Ét delmål var at sænke brændstofforbruget markant ved hjælp af BlueEfficiency Power. Og opnå særligt lave samlede omkostninger ved hjælp af en række indbyrdes forbundne service- og tjenesteydelser specielt tilpasset den ny Actros, f.eks. det standardmonterede Mercedes-Benz telematiksystem FleetBoard®. Alt dette med samme mål for øje: At øge dine indtjeningsmuligheder.

Med et brændstofforbrug, der er op til 6 % lavere i forhold til forgængermodellen, overstråler de nye Euro V-rækkemotorer alt andet. Også Euro VI-motorerne, der allerede nu fås som ekstraudstyr, sætter nye standarder – med et op til 3 % mindre forbrug end modellerne med Euro V-motor. Takket være et samspil mellem disse nyudviklede, forbrugsreducerede motorer og en række andre nyskabende løsninger sætter den ny Actros standarden inden for lønsomhed og god økonomi. Væsentligt bidragende til de opnåede besparelser er eksempelvis også sekundære forbrugere med brændstofreducerende effekt, den optimerede gearskifteautomatik Mercedes PowerShift 3 samt en optimering af aerodynamikken.

Profitabel samlet løsning

For optimal udnyttelse af den ny Actros’ tekniske potentiale knytter vi selve lastbilen og rækken af udbudte tjenesteydelser endnu tættere sammen: Hér står „Efficiency Tool“ som symbolet for de forskellige service- og tjenesteydelser, som er rettet specielt mod den nyudviklede Actros, og som bidrager til særligt lave samlede omkostninger og dermed også en højere rentabilitetsgrad for den samlede løsningsmodel. Hertil hører eksempelvis standardmæssig anvendelse af moderne telematikløsninger, en omfattende serviceaftale, fordelagtige leasing- og finansieringsvilkår samt forbrugsreducerende undervisningstiltag. I dagligdagen betyder alt dette følgende for dig: Lavere samlede omkostninger og større rentabilitet – fra dag ét.