Håndtering i en helt ny klasse

Styr på det hele – både tid, last og bil

Ved udviklingen af den ny Antos har vi gjort alt for at gøre det daglige arbejde inden for tung distributionskørsel så behageligt for dig som muligt. Resultatet: En bekvem og praktisk arbejdsplads, en dynamisk og spontant reagerende motor og imponerende gode køreegenskaber.

Antos er udviklet specielt til distributionskørsel – så du kan klare de stadig større udfordringer i hverdagen på en hurtigere, mere bekvem og mere enkel måde end nogensinde før. Optimale forudsætninger for dette får du med de nyudviklede førerhuse S-førerhus ClassicSpace, M-førerhus ClassicSpace og M-førerhus CompactSpace, der fås med en motortunnelhøjde på enten 170 mm eller 320 mm. Disse førerhuse er konsekvent anvendelsesfokuserede og sikrer et optimalt forhold mellem opbygningslængde, nyttelast og bekvem, funktionel arbejdsplads. Den gennemgående bredde på 2300 mm giver dig det bedst mulige overblik, og den lave trappeformede indstigning gør ind- og udstigningen lettere. Når du sætter dig ind i bilen, får du med det samme en suveræn følelse takket være det nyudviklede, komfortable førersæde og det mod føreren vendte asymmetriske cockpit. Velgennemtænkt ergonomi, intuitiv betjening samt praktiske opbevaringsmuligheder skaber et harmonisk samlet koncept, der helt enkelt gør arbejdet lettere.

Mærkbart bedre håndtering. Hver gang du kører.

Også den spontant reagerende dynamiske motor i den ny Antos imponerer lige fra starten af. I forbindelse med den standardmæssige gearskifteautomatik Mercedes PowerShift 3 og anvendelsesorienterede gearkasser og bagakseludvekslinger står de trækstærke standardmæssige Euro VI-motorer som garanter for mærkbar dynamik og økonomisk køreglæde i stort set alle køresituationer.

Derudover får du en imponerende sikker og solid kørefornemmelse takket være et perfekt samspil mellem den meget direkte, men samtidig fintfølende styring, den distributionskørselstilpassede brede ramme, den nye 4-bælgs luftaffjedring og den innovative bagakselstyring. På landevejen såvel som i byen og i forbindelse med manøvrering. Desuden aflastes føreren i stressede situationer af en lang række forskellige sikkerheds- og assistentsystemer som f.eks. Active Brake Assist 3* eller opmærksomhedsassistenten Attention Assist. For en mærkbart bedre håndtering. Hver gang du kører.

* Fås formodentlig fra 12/2012, kun i forbindelse med en afstandsassistent.